Bikini Bunden bryder sammen i kaos, da den hemmelige opskrift til krabbeburgerne på Den Knasende Krabbe forsvinder. Alle mistænker Plankton fra den konkurrerende fastfood restaurant, Affaldsbøtten, for at stå bag, men Svampebob ved bedre. Han har tværtimod brug for Planktons hjælp til at rejse gennem tid og rum for at erobre opskriften tilbage.