Filminstruktøren Johannes har været ude for at holde et foredrag, og da han kommer hjem har hans kone Signe i en psykose dræbt deres ni måneder gamle datter, Maria. Smerten er ubærlig, men Johannes er alligevel opsat på at beskytte sin kone mod et retssystem, der kan være uforstående. Han vil derfor gøre, hvad han kan for at hjælpe hende, for han føler selv skyld for hendes situation.